Owlient

Charter om overholdelsen af privatlivets fred

Senest revideret: 8. oktober 2018.

VELKOMMEN TIL UBISOFT'S TJENESTER.

LÆS VENLIGST DETTE CHARTER OM OVERHOLDELSEN AF PRIVATLIVETS FRED OMHYGGELIGT.

Velkommen til UBISOFT's tjenester. UBISOFT hører blandt verdenslederne inden for produktion, udgivelse og distribution af spil og interaktivt indhold. UBISOFT bestræber sig på at levere spil og indhold, der er nyskabende, sikre og af fremragende kvalitet.

Charteret om overholdelsen af privatlivets fred (herefter "Charter") har til formål at understrege vores engagement med hensyn til overholdelsen af privatlivets fred for brugerne af UBISOFT's websteder og spil (herefter "Brugere"). Dette Charter er et tillæg til Brugsbetingelserne for UBISOFT's websteder, og det er således underlagt disse Brugsbetingelser, som er tilgængelige via følgende link: https://legal.owlient.com/tou/dk.

UBISOFT indsamler kun dine persondata inden for rammerne af sine aktiviteter og for at besvare dine anmodninger under overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 (den "Generelle forordning om databeskyttelse" eller "Persondataforordningen").

I henhold til Persondataforordningen betegner personoplysninger enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved henvisning til en brugeridentifikation, som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata eller en online-ID ("Personoplysninger").

Ved at tilmelde dig giver du UBISOFT tilladelse til at behandle dine Personoplysninger i henhold til dette Charter. Hvis du ikke kan acceptere dette Charter, skal du lade være med at anvende spil, der spilles online eller har online-funktioner, websteder, mobile applikationer samt UBISOFT's øvrige online-produkter og -tjenester ("Tjenester").

Den ansvarlige for behandlingen af Personoplysninger, der indsamles i henhold til dette Charter, er selskabet UBISOFT, hvis hovedsæde er beliggende 261 rue de Paris, 93100 Montreuil, Frankrig.

1. I HVILKE TILFÆLDE INDSAMLER OG ANVENDER UBISOFT DINE PERSONOPLYSNINGER?

UBISOFT kan indhente og opbevare dine Personoplysninger i forbindelse med visse procedurer, og navnlig men ikke udelukkende når:

- (1) du browser eller spiller på Tjenester,

- (2) du opretter en brugerkonto ("Brugerkonto"),

- (3) du foretager en online-betaling for en Tjeneste,

- (4) du ser en reklame på Tjenesterne eller på vores partneres tjenester,

- (5) du opretter brugergenereret indhold,

- (6) du tilmelder dig en automatisk forsendelse af elektroniske meddelelser (nyhedsbrev),

- (7) du kontakter UBISOFT,

- (8) du deltager i en konkurrence,

- (9) du udveksler med andre Brugere i et diskussionsrum eller et forum,

- (10) du ønsker at deltage i en beta-test, eller du downloader patches eller demoer,

- (11) du på en hvilken som helst måde deltager i eller bidrager til vores sider og kanaler på de sociale medier eller andre websteder.

UBISOFT anvender også dine Personoplysninger til at drive og forbedre Tjenesterne. Disse oplysninger bruges kun af UBISOFT og sætter UBISOFT i stand til at tilpasse sine Tjenester til Brugerne. UBISOFT kan se sig foranlediget til at duplikere visse af dine oplysninger i sine databaser af tekniske årsager eller af enhver anden årsag, der er angivet i nærværende Charter.

I tilfælde af Brugernes åbenlyse misbrug af Tjenesterne forbeholder UBISOFT sig retten til at blokere visse Brugerkonti, visse IP-adresser eller visse konsol-ID'er, som opgives af fabrikanterne af materiel under licens. IP-adressen og konsol-ID'en kan anvendes til at identificere dig med henblik på at håndhæve UBISOFT's Brugsbetingelser og Salgsbetingelser.

1.1. BRUG AF UBISOFT'S WEBSTEDER OG SPIL

1.1.1. Browsing på UBISOFT's websteder

Tilslutningsdata. Hver gang du logger dig på en Tjeneste, indsamler UBISOFT passivt oplysninger såsom blandt andet, og uden at denne liste er udtømmende, din IP-adresse og din computers MAC-adresse, ID af konsollen, den mobile terminal eller tabletten eller andet eksternt udstyr, din internetudbyder, dit operativsystem, lokaliseringsoplysninger, dato og klokkeslæt for tilslutningen samt oplysninger om din browser.

Browsingdata. UBISOFT indsamler ligeledes oplysninger, der gør det muligt at identificere den måde, hvorpå du tilgår webstederne, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid.

Cookies. UBISOFT kan anvende Cookies på sine websteder og Tjenester. En "cookie" er en lille fil, der gemmes på din computer, og som registrerer visse oplysninger. Disse cookies indeholder ikke dit navn eller andre oplysninger, som gør det muligt direkte at identificere dig. De anvendes normalt til hurtig identifikation af en brugers computer og til at "huske" brugerens tidligere besøg. UBISOFT kan installere cookies til din internetbrowser, når du besøger vores websteder, anvender vores Tjenester eller besøger et websted, for hvilke UBISOFT leverer annoncer, indhold eller anvendelsesanalyser. Disse cookies har til formål at forbedre kvaliteten af din browsing på UBISOFT's websteder og tilbyde dig reklamer, som svarer til dine interesser, på UBISOFT's websteder eller UBISOFT's spil. Du har mulighed for at acceptere eller afvise Cookies ved at ændre din internetbrowsers parametre.Dette kan dog påvirke dine muligheder for at købe online eller få adgang til visse funktioner i vores Tjenester.Da hver internetbrowser er forskellig, bedes du søge i din browsers hjælpefunktion for at finde ud af, hvordan du ændrer dine præferencer mht. cookies. UBISOFT giver visse af sine partnere adgang til visse cookies på din computer. Den anvendelse, disse partnere gør af disse cookies, er underlagt deres egen fortrolighedspolitik og ikke nærværende Charter. For yderligere oplysninger om cookies henvises til http://www.allaboutcookies.org. Listen over partnere, som kan gemme og/eller tilgå cookies på din terminal, kan findes på https://legal.owlient.com/partners.

1.1.2. Tilmelding til en af Tjenesterne

Visse Tjenester kræver, at der forinden oprettes en Brugerkonto. Ved oprettelsen af din Brugerkonto vil du blive bedt om at oplyse følgende: brugeridentifikation (Brugernavn) og adgangskode, e-mailadresse og fødselsdato. Uden disse oplysninger kan Brugerkontoen ikke oprettes. Når du ønsker at deltage i en test af en beta-version eller at downloade en demo af et UBISOFT-spil, skal du forinden oprette en Brugerkonto.

Når din Brugerkonto er oprettet, kan du knytte den til Brugerkonti, der tilhører dine venner eller dine børn, ved at opgive disses brugeridentifikation (Brugernavn) og fødselsdato.

1.1.3. Optagelse på modtagerlister for automatiske forsendelser af elektroniske meddelelser

Undtagen hvis du modsætter dig det, kan UBISOFT se sig foranlediget til at sende dig informationsbreve via elektronisk post vedrørende nye produkter, tjenester og tilbud.

Med dit samtykke kan UBISOFT ligeledes videregive dine Personoplysninger til selskaber og organisationer, som tilbyder produkter og tjenester, der muligvis kan interessere dig. Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage.

1.1.4. Kontakt til UBISOFT

For at følge op på de henvendelser, du måtte rette til UBISOFT's Kundeservice, bekræfte oplysningerne og alle transaktioner på din Konto samt give dig oplysninger om Tjenesterne (for eksempel hvis du mister din adgangskode, eller hvis der indføres ændringer i Brugsbetingelserne), vil UBISOFT bruge dit efternavn og fornavn, din e-mailadresse og din fødselsdato.

1.1.5. Deltagelse i konkurrencer, opinionsundersøgelser eller spørgeskemaer organiseret af UBISOFT

UBISOFT foreslår dig jævnligt at deltage i opinionsundersøgelser eller spørgeskemaer samt konkurrencer, der organiseres online. I forbindelse med din deltagelse vil du blive bedt om at opgive dit efternavn og fornavn, din e-mailadresse, din fødselsdato, din postadresse og dit land.

Disse Personoplysninger vil kun blive anvendt i forbindelse med din deltagelse i de omtalte konkurrencer, opinionsundersøgelser eller spørgeskemaer og til at sætte UBISOFT i stand til at beregne statistik til intern anvendelse.

1.1.6. Udvekslinger i diskussionsrum og forummer

Når du deltager i et diskussionsrum eller forum, hvor du udveksler med andre Brugere, indsamler UBISOFT indholdet af dine kommunikationer, tidspunktet og stedet for dine aktiviteter samt din online-ID og IP-adresse.

UBISOFT anvender din fødselsdato eller alder til at filtrere adgangen til sine forummer og instant messaging-tjenester som funktion af disses officielle klassifikation. UBISOFT kan ikke overvåge alle diskussionsrum og forpligter sig på ingen måde hertil. UBISOFT forbeholder sig dog retten til efter helt eget skøn og uden varsel at slette ethvert indhold vedrørende dine kommunikationer. UBISOFT kan anvende alle data, der indsamles på denne måde, til at håndhæve sine Brugerbetingelser, overholde loven og beskytte sine rettigheder, sine filialers rettigheder og de øvrige brugeres rettigheder samt til at værne om sine medarbejderes og brugernes sikkerhed. Disse oplysninger kan blive udleveret til enhver administrativ eller retslig myndighed under overholdelse af de gældende lovbestemmelser.

1.1.7. Sociale medier og andre platforme, der tilhører tredjeparter

UBISOFT kan ligeledes indsamle visse Personoplysninger via visse sociale medier eller andre platforme (navnlig konsoller), der tilhører tredjeparter. Ved at spille eller ved at tilslutte dig til Tjenesterne via et socialt medie eller en anden platform giver du UBISOFT tilladelse til (1) at indsamle, gemme og anvende i henhold til nærværende Charter de oplysninger, du har accepteret at udlevere via det betragtede sociale medie eller den betragtede tredjepartsplatform, som funktion af dine fortrolighedsindstillinger på dette sociale medie eller denne tredjepartsplatform, og (2) at dele disse oplysninger med dette sociale medie eller denne tredjepartsplatform gennem det sociale netværks eller tredjepartsplatformens API.

Du giver dit samtykke hertil, fra det øjeblik du tilslutter dig det sociale medie eller tredjepartsplatformen i et af vores produkter og/eller en af vores Tjenester, eller når du tilslutter dig ved at klikke på knappen "acceptere" eller "tillade" (eller tilsvarende termer) i en af vores applikationer på et socialt medie eller en platform, der tilhører en tredjepart.

1.1.8. Tilmelding ved aktivering af et UBISOFT-spil

Hvis du tilmelder dig for at deltage i UBISOFT-spil på en konsol, der distribueres af en tredjepart, sendes dine brugeridentifikationer på denne konsol til UBISOFT, så UBISOFT kan oprette en Brugerkonto for dig. Du skal have en UBISOFT-konto for at kunne anvende UBISOFT's online-spil. De oplysninger, der opgives til UBISOFT, er din brugeridentifikation (Brugernavn) og adgangskode, din e-mailadresse, din fødselsdato og dit land.

1.1.9. Oprettelse af brugergenereret indhold

Visse Tjenester giver dig adgang til værktøj og indhold, som sætter dig i stand til at oprette og/eller dele originalt indhold. Dette brugergenererede indhold kan indsamles af UBISOFT og kan betegnes som Personoplysninger, i det omfang du inkluderer dine egne eller andres personoplysninger deri (for eksempel dit navn eller et billede af dig). UBISOFT kan under ingen omstændigheder drages til ansvar for eventuelle negative konsekvenser i tilfælde af offentliggørelsen af dette brugergenererede indhold.

1.1.10. Indsamling af spilledata under anvendelsen af Tjenesterne

Når du anvender Tjenesterne, forbeholder UBISOFT sig retten til at indsamle, indhente og registrere visse af dine spilledata (for eksempel, uden at denne liste er udtømmende, opnået spilleniveau, belønninger, spilletid, placeringer, udførte spilleopgaver, statistiske data, anvendelse af de forskellige funktioner i Tjenesterne, reklameomsætningsgrader, udmøntningsgrader, købshistorie og andre, lignende oplysninger) med henblik på at forbedre Tjenesterne og deres kvalitet og at tilpasse dem til dine interesser og således forbedre din spilleoplevelse. Disse oplysninger, der indsamles af UBISOFT i henhold til nærværende artikel 1, kan blive anvendt på en aggregeret form eller på en måde, der gør det muligt at identificere forskellige typer anvendelser af Tjenesterne.

1.2. ONLINE-BETALING

For visse Tjenester har du mulighed for at foretage køb enten på UBISOFT's websteder eller direkte i et UBISOFT-spil.

I denne forbindelse accepterer du, at UBISOFT kan gøre brug af eksterne tjenesteydere, som indsamler dine Personoplysninger med henblik på at gøre det muligt at gennemføre behandlingen af betalinger med kreditkort og leveringen af produkter, overrækkelse af præmier eller gratisprodukter.

For at betale dit køb skal du opgive dit efternavn og fornavn, din postadresse, din e-mailadresse og dit land samt dine betalingsoplysninger, det vil sige dit kreditkortnummer, navnet på kreditkortets indehaver, udløbsdatoen og sikkerhedskoderne, således at din betaling kan behandles.

Vi gemmer dine betalingsoplysninger samt oplysninger om de køb, du har foretaget hos UBISOFT. Transaktionsoplysningerne gemmes enten hos UBISOFT eller hos den eksterne tjenesteyder, såfremt UBISOFT gør brug af en ekstern tjenesteyder. Denne lagring finder sted af interne årsager samt med henblik på intern kontrol af kontiene, regnskabsføring, overholdelse af loven og i juridisk øjemed i henhold til artikel 4 i nærværende Charter.

Du kan blive bedt om at opgive navnet på din telekommunikationsudbyder, din mobiltelefons model og et gyldigt mobiltelefonnummer, således at købsanvisningerne kan sendes direkte via din mobiltelefon. Hvad angår betalingen af dine køb inde i spillene, finder du yderligere oplysninger i vores Salgsbetingelser, som er tilgængelige på https://legal.owlient.com/tos/dk.

1.3. REKLAMEINDSLAG

UBISOFT viser reklame, navnlig for sine Tjenester, på sine og sine partneres websteder og mobile applikationer. UBISOFT kan samle oplysninger vedrørende de reklamelinks, du (eller enhver person, der bruger din terminal) klikker på, ved hjælp af Cookies. Formålet med dette er at tilbyde dig reklamer, som svarer til dine interesser.

UBISOFT benytter tredjeparters teknologier til udbredelse af reklameindslag, som kan indsamle oplysninger på Tjenesterne, og som midlertidigt kan vise reklamerne på Tjenesterne eller på deres egne websider. De oplysninger, der indsamles og anvendes til at målrette reklamerne, er blandt andet oplysninger knyttet til din konto, såsom din alder og dit køn samt din e-mailadresse.

UBISOFT kan dele oplysninger med disse partnere via cookies eller enhver anden teknologi. Listen over disse betroede marketingspartnere opdateres jævnligt på https://legal.owlient.com/partners.

2. HVAD ER DET JURIDISKE GRUNDLAG FOR UBISOFT'S BEHANDLING AF DINE PERSONOPLYSNINGER?

UBISOFT behandler dine Personoplysninger, når det er nødvendigt:

- For at levere Tjenester (oprettelse af en Brugerkonto, online-betaling mv.). Disse behandlinger er nødvendige for at gennemføre den kontrakt, som du indgår med UBISOFT, når du accepterer Brugsbetingelserne og Salgsbetingelserne for UBISOFT's websteder.

- For at tilbyde Brugerne den bedst mulige oplevelse og forbedre Tjenesterne (fejlsøgning, analyse af spilledata, bekæmpelse af bedrageri mv.). Det er da i UBISOFT's retmæssige interesse at udføre sådanne behandlinger.

- For at yde supplerende tjenester (kundesøgning mv.). UBISOFT indhenter systematisk dit samtykke, inden sådanne behandlinger udføres.

3. HVORDAN BESKYTTER UBISOFT DINE PERSONOPLYSNINGER?

For at beskytte dine Personoplysninger har UBISOFT iværksat tekniske og organisationsmæssige sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at garantere dine Personoplysningers sikkerhed, integritet og fortrolighed. Imidlertid er ingen metode til dataoverførsel over internet eller elektronisk lagring i stand til at garantere 100 % sikkerhed. UBISOFT kan derfor ikke garantere en absolut sikkerhed af dine Personoplysninger.

Hvis dine Konti og Personoplysninger er beskyttet af en adgangskode, påhviler det dig at tage vare på denne adgangskodes fortrolighed. Lad være med at opgive denne oplysning til nogen. Hvis du deler din computer, skal du huske at logge af, inden du forlader en Tjeneste.

4. HVOR LÆNGE OPBEVARER UBISOFT DINE PERSONOPLYSNINGER?

Undtagen når de gældende bestemmelser kræver en anden opbevaringstid, opbevarer UBISOFT kun dine Personoplysninger i det tidsrum, der er strengt nødvendigt for at udføre de i nærværende Charter beskrevne operationer.

UBISOFT opbevarer dine Personoplysninger i sine arkiver, indtil forældelsesfristerne ifølge den gældende lovgivning er udløbet. UBISOFT kan for eksempel opbevare visse af dine Personoplysninger efter lukningen af din konto i det tidsrum, der er nødvendigt for at sikre beskyttelsen af UBISOFT's rettigheder i tilfælde af retsforfølgelse eller administrativ forfølgelse.

5. HVORDAN DELER UBISOFT DINE PERSONOPLYSNINGER?

5.1. Deling af dine data med andre selskaber i UBISOFT-koncernen

Personoplysninger kan overføres til andre selskaber i UBISOFT-koncernen med henblik på drift af Tjenesterne. Listen over filialerne i UBISOFT-koncernen er tilgængelig online på http://www.ubisoftgroup.com/en-US/about_ubisoft/world_presence/world_presence.aspx.

5.2. Deling af dine Personoplysninger mellem UBISOFT og tredjepartsselskaber

Når du browser på UBISOFT's websteder eller anvender UBISOFT's Tjenester, kan eksterne tjenesteydere indsamle Personoplysninger på UBISOFT's vegne eller i UBISOFT's sted. UBISOFT kan dele visse af dine Personoplysninger med disse tekniske partnere for at muliggøre driften af Tjenesterne, leveringen af produkter, overrækkelsen af præmier eller gratisprodukter inden for rammerne af reklamefremstød samt behandlingen af betalinger med kreditkort og andre tjenester, der ydes i forbindelse med UBISOFT's Tjenester.

UBISOFT vil aldrig dele dine Personoplysninger med tredjepartsselskaber i marketings- og/eller handelsøjemed uden forinden at have indhentet dit samtykke dertil eller have givet dig mulighed for at modsætte dig det. Du kan til enhver tid trække dit samtykke til deling af dine Personoplysninger tilbage.

5.3. Deling med myndighederne

I henhold til de gældende love og bestemmelser kan UBISOFT se sig foranlediget til at udlevere dine personoplysninger til retslige eller administrative myndigheder, når en sådan udlevering er nødvendig for at identificere, anfægte eller retsforfølge enhver person, som muligvis kan være i strid med UBISOFT's, en anden Brugers eller en tredjeparts rettigheder. Endelig kan UBISOFT være forpligtet ved lov til at udlevere Personoplysninger og kan i så fald ikke modsætte sig det.

5.4. Deling i tilfælde af fusion eller overførsel af aktiver

Visse tredjeparter kan få adgang til dine Personoplysninger i forbindelse med forhandlinger med henblik på en hel eller delvis overførsel af UBISOFT's aktiviteter. I tilfælde af en hel eller delvis overførsel af UBISOFT's aktiver kan dine Personoplysninger således blive overført til det overtagende eller fortsættende selskab, herunder hvis disse Oplysninger identificerer en mindreårig.

5.5. Overførsel af Personoplysninger uden for EU

Dine Personoplysninger kan blive overført til selskaber i UBISOFT-koncernen samt til UBISOFT's filialer, underleverandører og/eller partnere, som befinder sig i lande uden for EU.

Visse modtagere af oplysninger kan befinde sig i lande, som Europa-Kommissionen ikke har besluttet yder et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Hvis dette skulle blive aktuelt, har UBISOFT valgt at benytte de af Europa-Kommissionen fastsatte standardvilkår for databeskyttelse. Disse standardvilkår for databeskyttelse kan findes på Europa-Kommissionens websted (https://ec.europa.eu/info/law/law-topic/data-protection/data-transfers-outside-eu/model-contracts-transfer-personal-data-third-countries_en/).

6. MINDREÅRIGE

UBISOFT betragter som mindreårige de Brugere ("Mindreårige"), hvis alder er mindre end den alder, der er defineret i den gældende lokale lovgivning om beskyttelse af personoplysninger (mellem 13 og 16 år alt efter landet).

UBISOFT er meget opmærksom på Mindreårige, og navnlig på deres sikkerhed ved browsing på Tjenesterne og UBISOFT's spil. UBISOFT anbefaler, at Mindreåriges forældre eller indehaverne af forældremyndigheden er til stede, når disse anvender internet.

6.1. Online-spil for Mindreårige

Mindreårige med bopæl i EU kan ikke oprette en Brugerkonto for at få adgang til Tjenesterne uden forudgående samtykke af en af den Mindreåriges forældre eller indehavere af forældremyndigheden.

Forældrene eller indehaverne af forældremyndigheden kan til enhver tid oprette en "Forældrekonto" for at administrere den Mindreåriges Konto ved hjælp af et særligt dertil indrettet interface.

6.2. Diskussionsrum eller forummer for Mindreårige

Når Mindreårige har adgang til et diskussionsrum eller forum, kan forældrene eller indehaverne af forældremyndigheden vælge to instant messaging-systemer: (i) "normal chat", der forhindrer børnene i at indtaste Personoplysninger for at dele dem med andre Brugere og filtrerer visse ord og sætninger, der er defineret som værende uacceptable, med henblik på at blokere indhold af stødende eller fornærmende karakter; og (ii) "sikker chat", der begrænser kommunikationen mellem Mindreårige til et foruddefineret udvalg af sætninger. Desuden råder forældrene eller indehaverne af forældremyndigheden over "Meld et misbrug"-links for at hjælpe med at holde UBISOFT's websteder, diskussionsrum eller forummer sikre.

Samtykket fra forældrene eller indehaverne af forældremyndigheden gælder udelukkende for de af UBISOFT's websteder, det er givet for. UBISOFT forbeholder sig under alle omstændigheder retten til at begrænse en Mindreårigs adgang til et af UBISOFT's websteder helt eller delvist.

7. HVILKE RETTIGHEDER HAR DU?

I henhold til Persondataforordningen har du ret til at opnå indsigt i dine Personoplysninger, ret til at anmode om berigtigelse eller sletning deraf, ret til begrænsning af behandlingen, ret til dataportabilitet samt ret til indsigelse mod behandling. For at udøve disse rettigheder kan du kontakte UBISOFT's Kundeservice på følgende websted: https://support.owlient.eu.

UBISOFT vil svare dig inden for en måned efter modtagelsen af din henvendelse. I henhold til Persondataforordningen forbeholder UBISOFT sig muligheden for at forlænge denne tidsfrist med to måneder på grund af kompleksiteten af din anmodning eller antallet af anmodninger, vi modtager. Du vil i så fald blive informeret om årsagerne til udsættelsen inden for en måned efter modtagelsen af din henvendelse.

Hvad angår alle behandlinger af Personoplysninger, for hvilke UBISOFT har bedt om dit samtykke (kundesøgning mv.), har du mulighed for at trække dit samtykke tilbage til enhver tid. Denne tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den forudgående behandling.

I tvisttilfælde har du ret til at indbringe en klage for datatilsynet i dit land.

8. ÆNDRING AF CHARTERET

UBISOFT forbeholder sig retten til at ændre dette Charter til enhver tid. Det anbefales derfor, at du jævnligt læser Charteret igen.

Din brug af Tjenesterne efter enhver ændring betyder, at du accepterer disse ændringer. Hvis du ikke accepterer visse væsentlige ændringer, der er foretaget i nærværende Charter, skal du ophøre med at bruge Tjenesterne.

9. KONTAKT

For alle spørgsmål, eller hvis du ønsker at slette din Brugerkonto, bedes du anvende den formular, der findes på adressen: https://support.owlient.eu.

Mit dem kostenlosen online CSS tidy können Sie Stylesheets verschönern. Schau es jetzt bei html-cleaner.com an!